Tille tryllede og tog et straffespark
Serie 5-holdet mødte lørdag 4/5 Skalborg, som indtog førstepladsen ubesejret inden opgøret.
Vi havde inden opgøret døjet meget med afbud på grund af Bier fest i Arena Himmerland i Støvring, men vi fik stillet et hold 13 spillere på holdkortet. Da vi ankom til Skalborg, gik det op for undertegnede, at vi manglede en målmand, så den opgave måtte jeg selv tage.
Vi havde fået lidt unge spillere med i form af Jeppe Bloch, Mathias Hovesen og Lasse Møller - de to sidstnævnte spillede en god kamp i forhold til, vi tabte 0-6 - Jeppe Bloch var ikke prangende...
2-0 til Skalborg efter 12 minutter. Herefter fik vi lidt fat og fik et par omstillingsmuligheder dog uden at score. Jeppe Bloch sendte bolden på overliggeren på et frispark. Skalborg scorede 3-0 lige inden pausen.
Anden halvleg stod der Skalborg på hele vejen igennem. Efter 65 minutter begik Søren Sølvkjær et straffespark (god nok). Skalborg-spilleren gik til bolden og prøvede at psyke undertegnede, men den gik ikke. I bedste Casillas-stil blev bolden reddet - hele stadion klappede af den flotte redning. Herefter gik det kun ned af. Vi var trætte efter de første 70 minutter, og Skalborg kunne fortjent øge forspringet til slutcifrene 6-0.
Efter kampen betød straffesparksredningen, at undertegnede valgte sig selv til kampens SIF-spiller.
- SIF-truppen i Serie 5-kampen mod Skalborg: Aske Emil Kjær, Hans Kristian Kristensen, Jeppe Bloch Jensen, Juan Carlos Rasmussen, Lasse Leth Møller, Mathias Hovesen, Mathias Tille Kristensen, Mikkel Skou Kristiansen, Nikolaj Bøgh, Peter Nielsen, René Christensen, Søren Sølvkjær og Thomas Røhr Kristiansen.
Der er nu ombrydning af Serie 5-puljerne, så næste opgave står indtil videre lidt hen i det uvisse.