Tilles Tropper klar til finale i Aarhus
Lørdag 18. maj gjaldt det den nordjyske afdeling, der blev afviklet i Jomfru Ane Parken i Aalborg.
SIF-coach Mathias Tille Kristensen oplyser, at SIF stillede med et noget afbudsramt hold. Dog præsterede de at få en fjerdeplads hjem, hvilket gav en billet til finalerne i Aarhus 22. juni, hvor der kommer Top 4-hold fra hele landet.
Holdet bestod af Jesper Gustavsen, Kasper Ronge Mikkelsen, Malthe Christiansen, Andreas Pinstrup og Rasmus Nygaard som spillere, mens Mathias Tille Kristensen var med som coach.
Tilles Trænede Tropper tabte den første kamp. Kasper Ronge Mikkelsen brændte. Han havde ellers proklameret, han aldrig havde brændt et straffespark før - den holder i hvert fald ikke længere, han brændte endda yderligere to gange mere i stævnet...
SIF-heltene vandt de sidste to kampe og kom så i kvartfinalen, hvor de mødte nogle fra Nørresundby (DS-spillere nogle af dem, red.). Dem sparkede Tilles Trænede Tropper ud af konkurrencen og kom så i semifinalen, hvor det blev til et nederlag, da Nygaard ikke havde heldet med sig.
Til sidst tabte SIF-firkløveret så også bronzekampen og blev nr. fire.
Samlet en rigtig god indsats af Tilles tropper.
Andreas Pinstrup, der i øvrigt fylder år i dag (søndag 19/5 og stort tillykke til Pinstrup fra hele SIF Fodbold, red.) deltog også i jonglerings-konkurrencen, dog tabte han til Jacob Rinne (AaB) - altså en målmand fra Superligaen.
Læs mere om DBU Tour 2019
her - link til DBU's hjemmeside:
https://www.dbu.dk/turneringer-og-resultater/dbu-tour/