Tre ændringer hos JS-tropperne
Julie Thomsen, der pådrog sig en skade i topopgøret på udebane mod Vorup FB i sidste weekend, er ude af billedet til JS-damernes udekamp mod Aalborg Freja lørdag eftermiddag med kampstart kl. 15.30, og det samme gælder Maria Djurhuus (ferie). Endelig er Johanne Kjærgaard heller ikke med denne gang i forhold til den seneste kamp.
Nye islæt i SIF-truppen er derfor Nicole Kornum Netopil, Lisa Mikkelsen (foto herunder, red.) og Sofie Balling Olsen.
- Vi skal forsøge at holde snor i Vorup FB, der er tre point foran os inden de sidste kampe, og kan vi finde frem til det spil og den indstilling, vi havde mod Vorup FB, kan vi også besejre Aalborg Freja, men der skal slides for det, og det tror jeg også, spillerne er med på, siger Jan "Krølle" Nielsen, SIF-cheftræner.
Stillingen og aktuelle
kampe i JS-puljen:
https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299169/opslagstavle
- SIF-truppen til lørdagens udekamp mod Aalborg Freja: Camilla Hvilsom, Katja Quist Kristensen, Sigrid Poulsen, Julie Blicher, Emma Friis Schau, Katja Uhrenholt, Nicoline Jespersen, Julie Frank, Daria Krzos, Stine Balling Olsen, Pia Kjær, Sofie Balling Olsen, Nicole Kornum Netopil og Lisa Mikkelsen.
LÆS OGSÅ:
http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/js-damer-%C3%A9t-minut-fra-sejr-i-topkamp/