Menu

Vigtigt point for Serie 3 i nulløsning

image Serie 3 indtager stadig fjerdepladsen og holdt FK Fjordsiden bag sig efter 0-0 i lørdagens udekamp. Arkivfoto
Af Jørn Eriksen
12. oktober 2019 kl. 22:01
Serie 3 fik ikke scoret på et par store muligheder i lørdagens udekamp mod FK Fjordsiden, og kampen endte 0-0. SIF vandt dog et point i forhold til holdene bag sig og er stadig nr. 4 ét point foran FK Fjordsiden - læs mere her...
  • Kampfakta:
  • Serie 3, herrer:
  • FK Fjordsiden - Støvring IF 0-0
  • SIF-startopstillingen, 4-1-4-1: Joakim Nielsen - Ardeshir Ebrahimi, Lars-Bo Hansen, Michael Wædeled Andersen og Kasper Ronge Mikkelsen - Rasmus Carøe Eriksen - Noah Overgaard Skouboe, Marcus Skovhus Pedersen, Malthe Christiansen og Asger Stahl Olsen - Selemani Kikwangazala.
  • Bænken denne gang: Andreas Lahn-Jakobsen og Nikolaj Christiansen.
  • Advarsler:
  • 20. minut: Ardeshir Ebrahimi, SIF.
  • 27. minut: Kasper Ronge Mikkelsen, SIF.
  • 87. minut: Joakim Nielsen, SIF.
  • Rødt kort:
  • 90. minut: Frederik Fjedgaard Olsen, FK Fjordsiden (brok efter slutfløjtet, red.).

SIF-mandskabet holdt med uafgjort lørdagens modstander FK Fjordsiden bag sig i tabellen og har fra en aktuel fjerdeplads nu fire point ned til nedrykningspladserne, idet puljens bundhold alle tabte til forhåndsfavoritter fra det øvre lag i puljen i denne spillerunde.

- Set over hele kampen var uafgjort nok fair nok, men vi havde chancerne - trods 20 minutter i undertal p.g.a gule kort - til at sikre os alle tre point mod et udmærket hold fra FK Fjordsiden, siger Søren Milde, Serie 3-træner i SIF-lejren.

Det burde have blevet 0-1 i det 10. minut, da Marcus Skovhus Pedersen afdriblede et par modstandere og spillede Selemani Kikwangazala helt fri til skud, men sidstnævnte fik desværre ikke ram på bolden.
Selemani Kikwangazala fik også SIF's helt store mulighed i det 88. minut, da holdet ellers var i undertal igen p.g.a et gult kort til målmand Joakim Nielsen, der kantede en modspiller udenfor feltet, inden chancen blev for stor. Selemani Kikwangazala fik en friløber men måtte denne gang se hjemmeholdets målmand afværge til hjørnespark - ærgerligt for Selemani, der efterhånden trænger voldsomt til at sætte en bold i kassen.

- FK Fjordsiden havde også deres muligheder.Vi var også tæt på at score til 0-1 i det 33. minut, da Rasmus Carøe Eriksen sendte et frispark mod mål, men keeperen fik reddet ude ved den ene stolpe.
- Når vi ikke kunne vinde, var det vigtigt at få uafgjort. Vi vandt et point i forhold til de hold, vi har under os, og vi er bedst indbyrdes med FK Fjordsiden, som stadig er et point efter os, slutter Søren Milde.

Stillingen og aktuelle
kampe i Serie 3-puljen:

https://www.dbujylland.dk/resultater/pulje/299002/opslagstavle

Hos SIF fik Andreas Lahn-Jakobsen cirka 50 minutter på banen og Nikolaj Christiansen lidt over en halv time.

FK Fjordsiden fik et direkte rødt kort efter slutfløjtet, da en spiller brokkede sig for voldsomt til kampens dommer over, at SIF-målmand Joakim Nielsen ikke fik et rødt kort med få minutter igen.

LÆS OGSÅ:

http://www.siffodbold.dk/klubnyt/senior/en-sejr-vil-veje-tungt-for-serie-3/

Luk